Identifikation

"Småborgeren er et individ, der er ude af stand til at forestille sig noget fremmedartet. Hvis det fremmedartede trænger sig frem i hans synsfelt, så holder småborgeren sig for øjnene, han ignorerer det og benægter det, eller også transformerer han det til sig selv. I det småborgerlige univers består alle former for konfrontation kun i en genspejling, alt hvad der er anderledes bliver reduceret til det samme. [...] Undertiden - men kun sjældent - bliver det umuligt at reducere det fremmedartede, ikke på grund af en eller anden skruppel, men fordi den sunde fornuft stritter imod: den og den har ikke hvid hudfarve, men sort, den og den drikker pæresaft og ikke Pernod. Hvordan skal man assimiliere negeren, russeren? Der står en særlig figur parat til undsætning: det eksotiske."

Roland Barthes: Mytologier

?

kan man lave en ærlig undersøgelse af noget man allerede har et forudantaget billede af.

jeg prøver at udtænke en måde hvorpå jeg kan komme udover alle de ting jeg ved noget om, tænker noget om og tror jeg ved en masse om....... det er ikke lykkedes endnu ....

Japan

Hvis jeg vil forestille mig et fiktivt folk, kan jeg give det et opdigtet navn, behandle det som et erklæret romanobjekt […] – for på den måde at undgå at kompromittere noget som helst virkeligt land i min fantasi (men da er det den samme fantasi jeg kompromitterer i litteraturens tegn). Jeg kan også – uden på noget punkt at foregive at repræsentere eller analysere den mindste virkelighed (det er den vestlige diskurs’ to vigtigste gestus) – udplukke et vist antal træk (et både grafisk og lingvistisk ord) et eller andet sted fra i verden (derovre) og velovervejet forme et system ud af disse træk. Det er et sådant system, som jeg vil kalde: Japan.

Roland Barthes: "I tegnenes vold"

undskyld jeg spammer. men her er nogle kodeord jeg synes er gode at tænke over: oplyst modernisme, det eksotiske, magtstrukturer, den europæiske tradition for "at se". et strukturerende, objektivt og videnskabeligt blik.

dette må ændre sig når folk fotograferer sig selv og sine egen kultur. så er det ikke "os" der kigger på "dem". men vi har vel stadig et betragtende blik, når vi støder på et sådant billede, hvorend vi finder det. har vi en ramme at forstå det i?

billedet er taget af marc garanger

de er her også

en minoritets kamp for accept er også en kamp for synlighed.

jeg har fotograferet familier og portrætter i roma-landsbyen budila i rumænien. der er ikke mange der har taget sig tid til at se på disse mennesker før.

jeg er en betragter.

men jeg giver dem også en mulighed for at se på sig selv.

et familiebillede udgyder respekt.

dette er faktisk også mennesker der har en mor, en bror og en bedstefar. de er også mennesker. de har også rettigheder.

familieidyl2

hvad sker der med folks selvbillede, når de første gang ser en repræsentation af sig selv?

hvad er en værdig repræsentation?

hvad skal vi egentligt bruge familiebilledet til?

er det en måde at markere sig på overfor andre?

er det en måde at sige "jeg eksisterer"?

eller er det den vestlige middelklasse, der gerne vil presse sin egen selvforståelse ned over virkeligheden?

familieidyl

Skuffe

1 par gummihandsker
2 stk. pasfotos (børn)
1 læderpung
1 kassettebånd, Marc Anthony
Forstørrelsesglas
1 rulle negativer
Barberblad
1 cd cover, Issac Malecón
Kondomemballage, Twin Lotus
Serviet
2 knapper
Skrue
Plastikhjerte
2 Mønter

Til Kopenhagen Contemporary

De efterlyser følgende:

* Titel på arrangement/udstilling
* Kort tekst med beskrivelse af arrangement/udstilling (max 100 ord)
* Tidspunkt/varighed for arrangement
* Åbningstid den pågældende weekend
* Adresse
* Webadresse
* Evt. billedmateriale i høj opløsning relateret til jeres
arrangement/udstilling (primært til pressebrug)

Fælles

Mødet. Mellemrum. Det fremmede. Den fremmede - kan være en del af sig selv. Virkelighedsopfattelser. Fiktion. Illusion. At skabe et fiktiv rum. Virkelighed. Spejling. Samtalen. Tid. Paralleller. Dimensioner. Dialog. Vilje. Værk. Vanvid.